Fokuseret træning i

Fremtoning
og formidling

Styrk dine formidlingsevner med målrettet præsentationsteknik og få gennemslagskraft i samtaler, møder og erhvervspræsentationer. Både ONLINE og fysisk.

Kontakt Lise Hansen
Træn din kommunikation i sommerferien

Præsentationsteknik i bogform

75% af os bryder os ikke om at tale foran andre, enten fordi vi er bange for at virke kedelige, sige noget dumt eller blive nervøse.

Hver en side i denne bog er spækket med praktiske teknikker og indsigt, som vil styrke din evne til at levere professionelle præsentationer, effektivt og overbevisende, hver gang. Uanset hvad emnet er.

Myten om, at du skal være engageret og motiveret for at brænde igennem, er ikke rigtig. Du kan sagtens brænde igennem, selv om emnet ikke interesserer dig, eller hvis du har en dårlig dag. Du skal bare lære, hvordan du skal gøre. 

Det viser jeg dig i bogen: "Brænd igennem med Professionelle Præsentationer".

Med den i hånden kan du endelig blive den taler, du altid har drømt om. 

Læs mere
Lise Hansen
Om Lise Hansen

Udtryk der gør indtryk

Jeg tror på, at præcis formidling og stærk fremtoning er vejen til følgeskab, respekt og resultater.

Min tilgang er fokuseret, anerkendende og direkte. Jeg er ambitiøs på dine vegne, og jeg udfordrer dig igen og igen, så du til sidst når helt i mål med din fremtoning og formidling. Jeg kalder det omsorgsfuld professionalisme.

Min metode består af enkle teknikker og simple justeringer, der gør en stor forskel. Det er fx grænseoverskridende at blive optaget på video, men det virker, fordi du kan se din udvikling – trin for trin.

Igennem forløbet lærer du, hvordan du kan skærpe fortællingen og strukturen i dit budskab, så din påvirkningskraft er optimal i forhold til målgruppen.

Du lærer også, hvordan du kan bruge dit kropssprog og stemme, så du fremstår overbevisende og inspirerende. Jeg viser dig også, hvordan du kan styrke gennemslagskraften, så budskabet kommer ud over rampen, og du bliver taget seriøst.

Resultatet er skarpe, strategiske og vedkommende erhvervspræsentationer, som får dig til at fremstå autentisk og kompetent. 

Jeg underviser både grupper og enkeltpersoner på både engelsk og dansk. Undervisningen kan foregå både online og fysisk eller som en kombination. 

Målrettet træning i fremtoning og formidling

Skal jeg også hjælpe dig?