Hos Lantmännen Unibake er jeg jævnligt forbi for at træne et nyt hold ledere i præsentationsteknik med fokus på deres interne strategi. Kurserne er 2-dags kurser med ca. 14 dages mellemrum mellem de to kursusdage. Emnerne vi træner er forskellige på de to kursusdage.
Opgaven startede i 2017, da de dengang stod for en ny udrulning af strategien, og ville sikre sig at alle ledere var 100% aligned i forhold til at melde ud til resten af organisationen.
Alle ledere har fået en personlig adgang til mit online kursus "Public Speaking ONLINE". Dette materiale fungerer forberedelsesmateriale, så vi kan koncentrere os om ren videotræning og feedback, når jeg er der.
"Lise har kommunikationstrænet vores 130 ledere ud fra vores ønske om, at ligge kommunikationen af vores virksomhedsstrategi ud til hver enkelt leder for at gøre den nærværende hos alle vores medarbejdere. Der har været stor tilfredshed med træningen på alle ledelsesniveauer , og der har været mange gode tilbagemeldinger på træningen. Der har været særlig god feedback på den praktisk trænende tilgang, på fordelen af at kunne forberede via e-learning – og også rigtig meget på at blive filmet, selv om der har været nervøsitet netop omkring det. Efterfølgende har vi stået med – ikke bare brugbare kommunikationsredskaber til kommunikationstræningen, men også forbedret kommunikation i hverdagen. Vi har været meget tilfredse med samarbejdet med Lise. Hun formår at få alle til at rykke sig uanset niveau, og fremstår professionel som kommunikationstræner. Hun har helt styr på håndværket med effektiv kommunikation og gennemslagskraft."